individuel_videoikon

 

Se video om individuel terapi på YouTube
   
Personlig udvikling - Parterapi
 
line decor
  HOME  ::  Nils Lind Psykoterapi, Hollændervej 2, 6000 Kolding, telefon 5048 9484, mail: nils@nilslind.dk © Copyright 2010 Nils Kristian Lind
line decor
   
 
 
 

Individuel terapi

 



At gå i individuel terapi tage sin personlige udvikling alvorligt.

De fleste har en helt konkret anledning til at opsøge mig (se eksempler under menupunktet "hvorfor gå i terapi?").

Måske er det et helt aktuelt problem eller en bestemt hændelse, der har fået dig til at søge på nettet og finde denne hjemmeside? Men måske kan du også se et mønster? At det er de samme problemer, du møder igen og igen i din tilværelse? De samme problemer opstår i dine parforhold og i kontakten med andre mennesker? Du kommer igen og igen til at sidde fast i samme følelse af ensomhed, mindreværd, indestængte følelser, svigt, skyld, voldsom vrede eller sydende jalousi?

Hvis du begynder i terapi hos mig, tager vi selvfølgelig udgangspunkt i dit aktuelle problem. Men du ville ikke få et blivende udbytte, hvis jeg blot lyttede og gav dig nogle gode råd med hjem. Det ville svare til at fjerne ukrudt ved at nippe stænglerne af. Kun ved at grave dybere og få de skjulte rødder med op får du for alvor redskaberne til at blive en bedre livskunstner.

Det er det, jeg kan hjælpe dig med.

Ethvert terapiforløb hos mig begynder med en gratis og uforpligtende forsamtale på ca. 30 min. Her foregår ikke terapi. Målet med forsamtalen er, at du fortæller om dine grunde til at søge terapi, og at du får et indtryk af, om du tror, vi kan arbejde sammen. På mødet fortæller jeg om, hvad jeg kan tilbyde dig i din situation. Efter formødet kan du derhjemme i ro og mag afgøre, om du ønsker at begynde i terapi hos mig.

Terapien er først og fremmest en nærværende og ofte intens samtale. Jeg guider dig undervejs og sætter rammer, så terapien bliver en tryg oplevelse for dig - også når vi kommer ind på svære og konfliktfyldte områder i dit liv.

Men vi dvæler ikke unødvendigt længe ved fortiden eller ved det svære i tilværelsen. Igen og igen zoomer vi ind på det vigtigste øjeblik af dem alle: her-og-nu. Det er her, du opøver og træner evnen til at være ægte til stede og give frit udtryk for dig selv.

Undervejs i terapiforløbet vil du desuden få tilbudt øvelser til at tage med hjem, så du integrerer dit udbytte fra terapien i din konkrete hverdag.

 

 

 

Når parforholdet er slut:
Kom-videre-gruppe for mænd. Læs mere

 

 

 

 

 

 

 

Video:
 
       
gratis og uforpligtende forsamtale

Bestil en gratis og uforpligtende forsamtale på ca. en halv time med dette indhold:

Samtalen giver dig også mulighed for at mærke, om du oplever den kemi og tillid, der er nødvendig, når man arbejder med terapi og personlig udvikling.

Efter samtalen går du hjem og tænker over sagerne i ro og mag og melder så tilbage, om du ønsker at begynde et terapiforløb hos mig. Uanset hvad har jeg naturligvis tavshedspligt om alt, hvad du siger ved forsamtalen.

Praktisk Information og priser

Forsamtale: Varer ca. 30 min. og er gratis og uforpligtende.
En individuel terapiseance varer 1 time 15 min. Pris 800 kr.
En parterapi-seance varer 1½ time. Pris 900 kr.

Betaling sker med Dankort eller kontant i slutningen af hver seance

dankortgif3