I kognitiv adfærdsterapi bliver man bedre til at tænke realistisk og handle hensigtsmæssigt. Tjek fx dette eksempel:

Du møder en bekendt, Anders, nede i byen – han hilser ikke på dig. Hvordan reagerer du? Det kommer helt an på, hvilke automatiske tanker der - helt uden for din bevidsthed - opstår inde i din hjerne. Disse automat-tanker er helt afgørende for, hvilke følelser der opstår inde i dig – og for dine handlinger efterfølgende. Her er to eksempler:

Person A: Tanker: Åh nej, nu har Anders snakket med nogen om mig, og nu har han fundet ud af, hvor dårligt et menneske jeg er. Følelser: Skam, skyld, knugen i maven, ked af det. Handling: Fra nu af vil jeg undgå Anders og alle dem, han kender.

Person B: Tanker. Det var da mærkeligt. Nå, han har nok været inde hos optikeren og aflevere brillerne. Eller også er han forelsket og har tunnelsyn! Følelser: En let boblende fornemmelse af glæde. Handling: I aften vil jeg ringe til Anders og drille ham ved at spørge: ”Nåhr, hvad hedder hun så, din nye kæreste …”

Vi kan være så vant til at udlægge situationer negativt, at vi slet ikke overvejer, om der er andre muligheder end vores egne worst case tanker. Og vi kan være så vant til at gå og skælde os selv ud i vores tanker, at vi slet ikke betvivler vores indre, negative kommentator.

Så er der brug for kognitiv terapi. Kognitiv betyder ”tankemæssig,” og det er en videnskabeligt underbygget metode til at få et realistisk billede af verden og af en selv og ens medmennesker. Læg mærke til ordet realistisk. Kognitiv terapi handler ikke om at male det hele rosenrødt og kun tænke positive tanker om alting. For så løber man også ind i en hel masse problemer!
Det er ligesom solbriller. Der er den mørke, mørke type, som får alting til at fremstå i et dunkelt, dystert skær. Så er der den gule type, hvor skoven aldrig har været grønnere, og hvor himlen er super super azurblå. Altid.
Så er det bedre at se virkeligheden i øjnene uden filter – så man tænker og handler ud fra verden, som den er.

For at kunne det, er vi nødt til at gå systematisk til værks. Det er, hvad den kognitive terapi gør – bl.a. ved hjælp af skemaer, som klienten udfylder både sammen med terapeuten og alene. Det handler om at kortlægge:

1. Hvilke situationer udløser negative automatiske tanker?
2. Hvad er der for tanker, der opstår?
3. Hvilke følelser opstår der i kølvandet på de negative tanker.
4. Hvilken adfærd kommer der ud af de negative tanker og følelser.
5. Hvad er det for grundantagelser og leveregler, der ligger til grund for, at de negative tanker og følelser opstår?

Dette arbejde er tordnende vigtigt, men kognitiv terapi stopper ikke her, for det handler jo om at gøre sig fri af sit eget tanketyranni. Så vi undersøger også:

1. Hvilke alternativer er der til de negative automatiske tanker?
2. Hvilke følelser og hvilken adfærd ville der komme ud af de alternative tanker?

Som klient lærer du at finde alternative tanker som modspil til automattankernes monopol. Og sammen designer vi nogle adfærdseksperimenter, hvor du – i begyndelsen forsigtigt – handler anderledes end du plejer. I eksemplet med Anders øverst på siden ville det fx være at ringe til manden og sige ”Hej, du så mig vist ikke nede i byen i dag. Skal vi ikke ses til en kop kaffe en dag?”  

Den kognitive terapi er et meget effektivt værktøj til at gøre sig fri af selvdestruktive tanker og uhensigtsmæssig adfærd. Man kommer ud af en negativ spiral og ind i en positiv spiral. Hvorfor? Fordi man begynder at handle hensigtsmæssigt og realistisk i harmoni med, hvordan verden virkelig er. Man kan også sige, at man fjerner de unødvendige barrierer for gode, positive relationer til andre mennesker. Og man undgår at trække sig selv ned af et evindeligt negativt tankespor i tilværelsen.
Kognitiv terapi, også kaldet kognitiv adfærdsterapi, bruges ved bl.a.:

1. manglende selvværd
2. generthed og social isolation
3. depression
4. angstlidelser

© Nils Kristian Lind, Nils Lind Psykoterapi. Teksten er ophavsretligt beskyttet og må ikke kopieres eller gengives helt eller delvist uden skriftlig tilladelse.