Kender du det? Du får et spørgsmål som fx ”vil du med til …?” eller ”vil du komme og hjælpe mig med …?” Og inden du når at tænke dig om, har du svaret ”ja, selvfølgelig.” Også selv om det, du nu har sagt ja til, slet ikke passer med dine behov og dine planer.
Det er, som om der er en grundlov inden i dig om, at andres behov og ønsker automatisk skal have førsteprioritet i forhold til dine egne. Du står sidst på din egen prioriteringsliste, og du gør rigtig meget for andre. Men du synes ikke rigtig, at du får så meget igen. Nogle gange kan du godt føle dig udnyttet. Men pyt – du har da i hvert fald glæden ved at gøre andre glade. Du beder sjældent andre om hjælp eller støtte. Det står nemlig også i din ”grundlov,” at du skal kunne klare alting selv.
Hvis du kan genkende noget fra denne historie, så er her fem sætninger, som måske vil provokere dig:
- Det er ikke negativt eller uvenligt at sige nej til andre.
- Det er dejligt nemt og afslappende at være sammen med mennesker, som kan sige nej og sætte grænser for, hvad de vil være med til – og ikke være med til.
- Du går glip af en masse godt, når du ikke beder andre om hjælp. Og det samme gør din omverden. De fleste føler sig glade og betydningsfulde, når de får lov at hjælpe og støtte en person, som selv giver meget til andre.
- Når du kan sige nej og sige fra, vil du kunne være sammen med andre på en dybere og mere berigende måde. Først når man kan sige NEJ, kan man sige rigtigt JA!
- Du kan lære at sætte grænser og sige nej.
I terapien om det at sætte grænser arbejder vi først og fremmest med kognitiv adfærdsterapi.
© Nils Kristian Lind, Nils Lind Psykoterapi. Teksten er ophavsretligt beskyttet og må ikke kopieres eller gengives helt eller delvist uden skriftlig tilladelse.
|